Vextir og vertrygging

ll skilyri eru til staar fyrir vaxtalkkun; ltil skuldsetning, htt sparnaarhlutfall og rmur gjaldeyrisvarafori. Nr kjarasamningur skapar forsendur fyrir vaxtalkkun en lgri vextir til frambar er ein mesta kjarabt slenskra heimila.

hafa stjrnvld gefi t yfirlsingu um au skref sem urfi a taka til afnms vertryggingar. Fari er yfir au hr fyrir nean.

Lkkun vaxta

Meginmarkmi samningsins er a skapa hr skilyri fyrir lkkun vaxta

Skilyri til lkkunar vaxta:

  • Skynsamur lfskjarasamningurtil fjgurra ra. Felur sr beina tengingu milli svigrms atvinnulfsins til launabreytinga og hkkunar launa.
  • Stugt gengi krnunnar. lkt fyrri niursveiflum er sland n vel stakk bi til a takast vi efnahagsfall sem dregur r lkum veikingu krnunnar.
  • Jafnvgi hsnismarkai.Auki frambo barhsnis mun fram draga r verhkkun ba.

Verblga rst a mestu leyti af run gengis krnunnar, launa og hsnisvers. ar af leiir a:

  1. Skynsamir kjarasamningar
  2. Jafnvgi fasteignamarkai
  3. Stugt gengi krnunnar

Skapa skilyri fyrir til vaxtalkkunar

Vertrygging

Stjrnvld nefna sj atrii sem su nausynleg tt a afnmi vertryggingar:

  1. Fr og me rsbyrjun 2020 veri heimilt a veita vertrygg jafngreisluln til neytenda til lengri tma en 25 ra nema me kvenum skilyrum. Rkin fyrir essu felast fyrst og fremst eim kostum vertryggra jafngreislulna a verbtum er btt vi hfustl lnsins og greislu eirra fresta annig a eignamyndun verur hgari en ella og lkur neikvu eigin f lntaka aukast.
  2. Fr og me rsbyrjun 2020 veri lgmarkstmi vertryggra neytendalna lengdur r fimm rum tu r. Me v mti er komi veg fyrir vertryggingu allra ea allflestra tegunda neytendalna, .e. annarra en hsnislna.
  3. Fr og me rsbyrjun 2020 veri vsitala neysluvers n hsnis grundvllur vertryggingar lgum um vexti og vertryggingu njum neytendalnum.
  4. Fyrir lok jn 2020 veri loki athugun aferafri vi treikning vsitlu neysluvers t fr aljlegum samanburi og leita til erlendra srfringa. Meal annars veri aferafri vi hsnisliinn tekin til athugunar auk svokallas vsitlubjaga, .e. mgulegs ofmats mlingu vsitlu neysluvers vegna kerfisbundinnar mliskekkju.
  5. Fyrir lok rs 2020 liggi fyrir kvrun um frekari takmrkun vi veitingu vertryggra jafngreislulna a gefnum forsendum um stugleika og vaxtastig. v sambandi arf a skoa srstaklega hrif greislubyri tekjulgra og mguleika eirra til a fjrmagna hsniskaup. annig vri unnt a takmarka vertrygg jafngreisluln vi 20 ra gildistma ea skemur ea me setningu hmarks vesetningarhlutfalls vertryggra jafngreislulna. Vesetningarhlutfll gtu breyst eftir stu hagkerfisins og veri lk eftir fyrirkomulagi afborgana, .e. jafngreislur ea jafnar afborganir ea eftir tmalengd.
  6. Skoair veri auknir hagrnir hvatar til tku vertryggra lna, t.d. formi vesetningarhlutfalla, skattfrelsi sreignarsparnaar og tilgreindrar sreignar ea a vaxtabtur taki aeins til vaxta en ekki verbta.
  7. Leita veri leia til a stemma stigu vi sjlfvirkum vsitluhkkunum vru og jnustu og skammtmasamninga. Slkar sjlfvirkar hkkanir kynda undir verblgu og hkka ar af leiandi vertryggar skuldir me beinum htti og vertryggrar skuldir me beinum htti. Samkvmt knnun fr 2015 er um helmingur innlendra samninga og afanga tengdur vi vsitlur. Skoa verur a setja skilyri fyrir verbreytingum samningssambndum sem tryggja upplsingaskyldu seljenda og takmarka binditma og auka ar me neytendavernd.

Sj yfirlsingu stjrnvalda um markviss skref til afnms vertryggingar

Svi